Handelsbetingelser

Handelsbetingelserne på denne side er gældende aftalegrundlag for alle køb foretaget på bigbag.dk.

bigbag.dk er en selvstændig afdeling, der er 100% ejet af firmaet BMB Import ApS, som blev stiftet i 1959.

Firmaets adresse er:

bigbag.dk
Sønderbyvej 33
6731 Tjæreborg
Danmark
CVR: 32270700
Telefon: 70274551
E-mail: kundeservice@bigbag.dk

Priser

Alle priser på bigbag.dk er inklusive levering, hvor ikke andet er anført. Alle priser er inklusive moms. Priserne er dagspriser.

Når du handler med bigbag.dk indgås aftaler på dansk.

Levering

bigbag.dk leverer i hele Danmark med undtagelse af Bornholm og andre ikke-brofaste øer.

Leveringstiden er 1-7 hverdage. Bemærk dog, at alle leveringstider på bigbag.dk er vejledende. Enkelte varer kan være i restordre, og der kan forekomme perioder med særlig stor ordreindgang, specielt i starten af fyringssæsonen. I disse tilfælde må nogle kunder påregne længere leveringstid, hvilket dog sjældent forekommer.

I perioder med generelt forlængede leveringstider tilstræber bigbag.dk at gøre opmærksom på dette på forsiden af bigbag.dk, ligesom det tilstræbes, at berørte kunder kontaktes og orienteres om forlængede leveringstider per e-mail eller telefon. bigbag.dk fraskriver sig ansvar overfor køber i tilfælde af forsinket levering, da de angivne leveringstider på bigbag.dk er vejledende.

Hurtig levering er hjerteblod i bigbag.dks forretning, og vi har stor erfaring i effektiv levering, som tilfredsstiller vores kunders behov. Har du ønske om levering på en bestemt dato kan du anføre dette i forbindelse med din bestilling, så vil vi forsøge at efterkomme dette.

Aflæsning

Hvor ikke andet er aftalt, aflæsses paller med varer ved skellet på kundens adresse. Levering forudsætter, at bigbag.dks vognmand kan køre frem til kundens adresse med lastbil og foretage forsvarlig aflæsning. Tilkørselsforholdene og adgangsvejen til aflæsningsstedet skal være ryddet og have en frihøjde på 4 meter uden hængende træer samt en fribredde på 4 meter, så lastbilen kan komme frem.

bigbag.dks vognmand stiller pallen med varer, hvor han skønner, at der kan foretages forsvarlig aflæsning. Vognmanden medbringer ved aflæsning en motoriseret palleløfter, som han kan bruge til transport af pallen over kortere afstande efter aflæsning fra lastbilen. Transport med palleløfter forudsætter et jævnt kørefast underlag som fliser, asfalt, beton eller lignende. Aflæsses pallen på grus, græs, jord, ujævne brosten og andet ikke-kørefast underlag, kan vognmanden ikke flytte pallen yderligere, når den først er læsset af lastbilen. Det er muligt at tilkøbe aflæsning med minitruck på gummihjul eller levering med kran. bigbag.dk fralægger sig ansvar for om pallerne kan vælte efter aflæsning.

Såfremt bigbag.dks vognmand skønner, at der ikke kan foretages forsvarlig tilkørsel eller aflæsning, vil varen blive kørt retur til nærmeste lager, hvorfra kunden enten selv kan sørge for afhentning af varen eller træffe aftale med bigbag.dk om ny levering. Bemærk, at det er kundens ansvar at sikre sig at tilkørsels- og aflæsningsforhold er anvendelige for vognmanden, eller at gøre bigbag.dk opmærksom på et egnet aflæsningssted for vognmanden. Aftale om ny levering medfører, at kunden skal dække omkostningen for den ekstra transport, typisk mellem 400 og 800 kroner.

Er du i tvivl om dine tilkørsels- eller aflæsningsforhold er anvendelige bedes du kontakte bigbag.dks kundeservice - vi har stor erfaring i at finde løsninger, som sikrer en optimal levering for vores kunder. Ligeledes har du ved din bestilling mulighed for at anføre bemærkninger omkring leveringsforhold, som vi kan videregive til vores vognmænd.

Du kan også ved din bestilling oplyse et telefonnummer som vognmanden kan kontakte dig på når han kører til din leveringsadresse, så du har mulighed for at være til stede ved aflæsningen, eller hvis vognmanden får brug for at kontakte dig i forbindelse med aflæsning.

Bemærk, at al kørsel og aflæsning indenfor kundens matrikel sker for kundens eget ansvar.

Særlige ønsker til levering kan ofte imødekommes, læs mere om leveringsforløbet og dine muligheder her, eller kontakt kundeservice.

Produktinformation

På bigbag.dk oplyses varens væsentlige egenskaber. For yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger bedes du kontakte kundeservice.

Betaling

Når du køber varer på bigbag.dk er datoen for modtagelse af din indbetaling gældende for vores registrering af din ordre. Ved betaling med Dankort eller andre kreditkort registreres din indbetaling normalt samme dag eller førstkommende hverdag. Vælger du at betale via almindelig bankoverførsel, gør vi opmærksom på, at der kan gå 1-3 bankdage før vi har modtaget indbetalingen.

På bigbag.dk kan der betales med:

  • EAN betaling
  • Dankort / Visa Dankort
  • Bankoverførsel (OBS: Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen)
  • Kreditkort udstedt i Danmark
  • Kreditkort udstedt udenfor Danmark

Kunden pålægges ikke gebyrer for kredit-/debitkort betalinger.

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra bigbag.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Returret

Du har 14 dages returret på alle varer du køber på bigbag.dk.

For at udnytte returretten skal du først kontakte vores kundeservice, og gøre opmærksom på du vil udnytte returretten, indenfor 14 dage efter ordren er leveret.

Varen skal herefter returneres senest 14 dage efter besked om udnyttelse af returretten er givet.

Du har ligeledes mulighed for at afvise leverancen ved modtagelsen. I begge tilfælde skal du selv afholde alle returfragtomkostninger.

Du er selv ansvarlig for at varen kommer retur, samt varens stand indtil den er modtaget af bigbag.dk.
Mistes eller beskadiges varen under returneringen hæfter du som kunde for varen, indtil den er overleveret til bigbag.dk.
Vi hjælper gerne med returfragten. Prisen herfor beregnes ud fra fragtmændenes listepris og fratrækkes din indbetalte købspris samt eventuelle værdiforringelse af varen, hvorefter vi tilbagefører restbeløbet til din konto.

Hvis du fortryder købet, skal varerne sendes til:

bigbag.dk
Sønderbyvej 33
6731 Tjæreborg

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.



Returneres varen ikke i væsentligt samme stand og mængde, vil beløbet du få tilbageført afhænge af varens stand, som vurderes indenfor 14 dage efter den returnerede vare er modtaget.

Ud fra varens stand og/eller mængde vurderes gensalgsværdien af varen.

Reklamationsret

Når du handler på bigbag.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.
Varen sendes til:

Sønderbyvej 33
6731 Tjæreborg

Vi har brug for følgende information når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Cookie og Privatlivspolitik

Du kan læse den fulde cookie- og privatlivspolitik her

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.

Klik her for at læse vores cookie og privatlivspolitik

Acceptér